topbar.gif
topbar.gif
 
Tilbage

NFL's fremtid ser meget dyster ud.



Spillerforeningen NFLPAs direktør, DeMaurice Smith, tegnede torsdag under et stort anlagt pressemøde i Miami et dystert billede for fremtiden for NFL.

Smith fortalte pressen, at rigtigt meget lige nu tyder på, at NFL i 2011 vil gå i sort - uden football som følge af en lockout. Det sker, fordi forhandlingerne om en ny overenskomst mellem NFL og NFLPA er gået i stå.

Hvor seriøst er faren for en lockout, blev Smith spurgt? Svaret var:
- På en skala fra 1 til 10 er det 14, sagde han.

Det synes nu nærmest sikkert, at 2010-sæsonen bliver afviklet uden en salary cap, og Smith forventer ikke, at den kommer igen, når den først er væk.
- Stort set umuligt, svarede han om udsigten til det.

Smith var på scenen omgivet af NFL-legenden Barry Sanders, NFLPAs president Kevin Mawae, der er center hos Titans, Chargers' running back LaDainian Tomlinson, Walt Harris fra 49ers og flere andre aktive og pensionerede NFL-spillere, der støttede op om Smith.

Direktøren gentog, hvad han har sagt tidligere - nemlig at NFL-holdene gennem de sidste 15 år er steget "500 procent" i værdi, og han gentog, at spillerforeningen ønsker, at holdene åbent lægger deres regnskaber frem, så spillerne kan se, om det rent faktisk står så skidt til med NFLs økonomi, som ejerne hævder - hvilket er årsagen til, at ejerne ikke vil forlænge den eksisterende overenskomst.

Han kaldte det for "absurd", at NFL mener, at økonomien er usund, når Green Bay Packers alene i 2008 tjente 20 millioner dollars - i det første år uden Brett Favre og i et år, hvor holdet tabte flere kampe, end det vandt. Packers er ejet af folkeaktier, og derfor er holdet det eneste hold i NFL, hvor der er adgang til regnskaberne.
- Det gør det utroligt svært for dem at gå til spillerne og sige, at de i gennemsnit skal gå 340.000 dollars ned i løn for at redde NFL. Det er en svær én at sælge, sagde Smith.

Smith forklarede, at ejerne ønker, at spillerne fremover kun får 41 procent af kagen mod nu 59 procent. Ganske enkelt fordi NFL-ejerne hævder, at spillerne skal have en større byrde i forhold til de omkostninger, som holdene står med - for eksempel i forhold til vedligholdelse af stadions.

NFL-ejerne hævder, at de ikke har krævet en nedgang på 18 procent.
- Det er absolut sandt, at de krævede 18 procent, sagde Kevin Mawae dog.

Mawae sagde samtidig, at ejerne ikke skal forvente, at spillerne giver hurtigt efter, hvis der kommer et arbejdsstop i 2011. Modsat tidligere arbejdsstop i NFL-historien vil der i 2011 være tale om en lockout, hvor spillerne bliver nægtet at arbejde - og ikke en strejke, hvor nogle spillere måske vil være fristet af at spille og dermed få løn.
- I de tidligere strejker har de satset på, at nogle spillere vil være skruebrækkere. Der er en forskel, sagde han.

Umiddelbart efter pressekonferencen svarede NFLs chefadvokat igen på NFLPAs anklager, da han talte med pressen under et telefonmøde. Han sagde, at flere hold har tabt 40 procent i profit.
- I det fleste forretninger vil det være en seriøs grund til bekymring, sagde han og forklarede, at NFLs største udgifter går til spillerlønninger.

Hvis der ikke senest i marts 2011 er faldet en ny overenskomst på plads, er en lockout, som NFL truer med, en realitet.
AF Mikkel Bøgger      kilde:draftday.dk
Nyheden er blevet lagt på nettet den
5/2/2010

Log på Canes zone


Username:

Password:

Stillingen for 1. division  2010

Klub V T
Tigers 7 0
Demons 5 2
Canes 4 3
Tomahawks 4 3
Swans 1 5
Stallions 0 6
 
www.delpin.dk
www.skadeservicedanmark.dk
Copyright © hurricanes.dk 2007 All Rights Reserved. Esbjerg Hurricanes
Powered By MRS-CMS