topbar.gif
topbar.gif
 
Tilbage

1. div: Canes vinder knebent over Tomahawks

Kamp referat
Dato Hjemmehold Udehold
24/4/2010 Esbjerg Hurricanes 26 20 Copenhagen Tomahawks

Lørdag den 24. april tog Copenhagen Tomahawks til Esbjerg for at åbne sæsonen med en udekamp mod Esbjerg Hurricanes. Vejret var helt perfekt med solskin og god temperatur. Kampen resulterede desværre i at i alt fire mand røg på skadestuen, to fra hvert hold, selvom kampen var fair spillet uden svinestreger og lignende. Til kampen mødte blot 4 dommere op og det var for de tre af dem desuden deres første kamp som dommer. Dette førte til en del tvivlsomme kendelser eller mangel på kendelser og desværre for Tomahawks havde de størst negativ betydning for dem, selvom begge hold fik en masse imod sig.



Tomahawks startede med at modtage bolden, men det første drive førte intet med sig og man måtte punte. Sådan gik det et par gange for begge hold, inden Tomahawks endelig fik lidt gang i spillet. Efter et par gode spil lykkedes det QB Morten Forsbøl at finde WR Johan Elholm på et langt kast der resulterede i touchdown og 6-0 til Tomahawks. Ekstrapointet mislykkedes dog. På det efterfølgende drive lykkedes det Tomahawks at intercepte midt på egen banehalvdel på 4. down og returnere den til midten. Men i stedet for at give Tomahawks et stort momentum resulterede et flag for roughing the passer i en 15 yards straf som Hurricanes udnyttede til at score et udlignende touchdown. Heller ikke deres ekstrapoint lykkedes og derfor var stillingen 6-6. I 2. quarter lykkedes det Tomahawks at score endnu et touchdown igen på et kast fra QB Morten Forsbøl til WR Johan Elholm. Endnu engang mislykkedes ekstrapointet så stillingen ved pausen var 12-6.



Anden halvleg startede katastrofalt for Tomahawks der på kickoff måtte se Hurricanes returnere og dermed bringe sig foran 13-12 efter et succesfuldt ekstrapoint. Derefter begyndte dommerkendelser og marginaler at gå imod Tomahawks, som til trods for at de havde relativt let ved at flytte bolden ned af banen, måtte se bolden interceptet i nogle situationer. Derfor blev det Hurricanes der kom på tavlen igen og efter endnu et succesfuldt ekstrapoint var stillingen 20-12. Tomahawks fik endnu en gang flyttet bolden men igen var marginalerne ikke på deres side og derfor fik Hurricanes gode udgangspositioner og kunne bringe sig yderligere foran i 4. quarter. Med et blokeret ekstrapoint var stillingen nu 26-12 og tiden begyndte at blive knap for Tomahawks. Med ca. 5 minutter igen fik man dog reduceret. WR Kasper Sørensen var inde som quarterback og kastede til Tight End Søren Thorup, der på mirakuløs vis fik hevet bolden ned mellem to defendere i endzone. Et fantastisk catch som efter en succesfuld two-point conversion bragte Tomahawks tilbage i kampen med stillingen 26-20 til Esbjerg. Det lykkedes at få bolden igen med god tid på klokken, men desværre var marginalerne endnu en gang ikke med Tomahawks, der ellers flyttede bolden godt ned ad banen, men måtte kapitulere efter flere situationer, hvor mindst et par stykker kunne have resulteret i flag. Den svage dommerpræstation var lige for begge hold, men ramte desværre Tomahawks på mere betydende tidspunkter og derfor måtte man indkassere et 20-26 nederlag.



Copenhagen Tomahawks spillerede allerede igen næste lørdag den 1. maj kl. 14.00 i Valby Idrætspark, hvor Horsens Stallions kommer på besøg og allerede Bededag fredag den 30. april kan man se Tomahawks’ U19 hold indlede deres sæson mod Næstved Vikings kl. 14.00, ligeledes på hjemmebanen i Valby Idrætspark.




AF Kenneth Nordqvist      den 26/4/2010

Log på Canes zone


Username:

Password:

Stillingen for 1. division  2010

Klub V T
Tigers 7 0
Demons 5 2
Canes 4 3
Tomahawks 4 3
Swans 1 5
Stallions 0 6
 
www.delpin.dk
www.telesikring.dk
Copyright © hurricanes.dk 2007 All Rights Reserved. Esbjerg Hurricanes
Powered By MRS-CMS